Havne foreningen Bodernes Generalforsamling 31-03-2026
Kanns Hotel i Aakirkeby
Inklusiv bestyrelsen, var der fremmødt 19 stemmeberettigede medlemmer.
Formand Mikael Hesthaven byder velkommen til aftenens generalforsamling og foreslår Fridrik som ordstyrer ( dirigent )
1. Valg af dirigent:
Fridrik Adamsson blev enstemmigt valgt som dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var varslet og indkaldt efter vedtægterne.
2. Formandens beretning 2025 - 26
Vi har haft 2 arbejdsdage i 2025.
Tak for godt samarbejde i bestyrelsen og med de mange aktive medlemmer der møder op og yder en indsats når der skal laves noget på havnen. Der er lavet noget renovering på moler, gamle brædder er skiftet på broerne, bortskaffelse af gamle fiskekasser, el-skab ved vestbro er flyttet og der er indlagt strøm i værktøjsskuret. Tak til Jens- ole og Holger.
Vi mangler stadig at færdiggøre østbro med dæk, el og opfyldning med sten. Der skal også fyldes sten op ved sydmolen, så det bliver muligt for en lastbil, at komme tættere på vandet i indsejlingen når der skal opgraves sand. Forsvaret har taget en del opgravninger i 2025, lige ledes har de flyttet en del sand i forbindelse med kyst direktoratets krav om gendannelse af tidl. Klit. Der er uenighed mellem forsvaret og kyst direktoratet om placering af sand.
Vi kan godt bruge flere aktive medlemmer, der er mange der har opsagt deres bådplads. Det bliver svært at tiltrække nye medlemmer, da det er begrænset med fiskeri. Vi bliver nødt til at se efter andre indtægts kilder: Campingbusser, gæstesejlere, fonde m.m.
Jeg ser frem til 2026, med gode tiltag: Færdiggørelse af østbro og sydmole. Renovering af toiletbygning. Vestbro fjernes. Skal der laves en ny….? Er der nogle der har lyst til, at lave et byggeudvalg ?
Tak for opmærksomheden
Kommentarer til formandens beretning:
Det manglende medlemstal kan fremover blive en økonomisk udfordring. Der vil sandsynligvis komme flere fremover. Der skal ses efter andre indtægtskilder.
3. Kassereren aflægger regnskab:
Kassereren gennemgik regnskabet, som var gennemgået og fundet i orden af revisor.
Kommentarer til regnskab:
Det blev konstatere, at der var et fald i administrations omkostninger.
Opkrævninger fremover bliver udspecificeret.
4. Fastsættelse af indskud, bådpladsleje og kontingent:
Bestyrelse har været i kontakt med Dansk Sejlunion, som hvis vi melder os ind i denne, kan få en favorabel pris på ansvarsforsikring hos Dansk Sø assurance ( 250,- pr. år ) Der blev stemt om følgende:
Indskud 1500,- uændret. Kontingent aktiv medlem: 100,- Bådpladsleje 1650,- + forsikring 250,-
Passivt medlemskontingent 200,-
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg: Flemming Andersen og Mikael Hestehaven. Flemming, modtog ikke genvalg. Michael Andersen blev enstemmigt valgt som bestyrelsesmedlem.
6. Valg af bestyrelsessuppleant:
Flemming Andersen blev enstemmigt valgt.
7. Valg af revisor:
Hans Kofoed ( Enstemmigt valgt )
8. Valg af revisorsuppleant:
Birger Lund ( Enstemmigt valgt )
9. Indkomne forslag til bestyrelsen:
Sikkerhed i havnen: Ønske om opsætning af stiger på udvalgte steder i havnen, så der er mulighed for at kunne klatre i land. Kan evt. søges hos Trygfonden, eller måske Bornholms Brand. Havnen kan evt. også hjemkøbe nogle alu-stiger.
10. Eventuelt
Sammenfattet:
Hvad gør vi med Vestbroen ? Skal den fjernes eller genopføres, evt. i form af flydebro. Betyrelsen har undersøgt priser på Y-bomme, det bliver kostbart. Erhardt mener godt der kan laves nogle sidepladser for dem der måtte ønske dette. Se efter alternative indtægtskilder, evt. i form af hjælp til div. Events på Bornholm. Reklamer for ledige havnepladser. For trollingbåde er havnen ikke specielt attraktiv: Hyppige tilsanding, hyppige skydedage og relativ stejlt slæbested. Der opfordres til at ens båd bliver tilset hyppigt, Hans Svenson beder os om at holde udkig efter en af hans minkfælder, som måske er drevet ud af havnen.
Dirigenten erklærede generalforsamling for hævet klokken 21:00
Bestyrelsen:
Formand/kasserer: Mikael Hesthaven Medlem: Fridrik Adamsson
Medlem: Michael Andersen Medlem / sekretær: Søren Hansen
Medlem: Kenn Sonne Suppleant: Flemming Andersen
Dirigent: Fridrik Adamsson Ref. Søren Ø. Hansen