|
Ordinær generalforsamling
Tirsdag den 22 Marts 2011 kl. 19:00
Rosengården i Åkirkeby
[Printvenlig version - word]
Referat:
Inkl. bestyrelsen
var der fremmødt 26 stemmeberettigede medlemmer.
Formanden Niels
Andersen bød velkommen og gik til dagsordnens pkt. 1
1.
Valg af dirigent.
Allan Kofoed, var
af bestyrelsen blevet foreslået som dirigent, hvad der enstemmigt
blev godkendt. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var
lovligt indkaldt efter vedtægterne og derved lovlig. Dirigenten
oplyste der var 2 indkomne forslag fra et medlem.
2.
Formandens beretning.
Inden formanden
påbegyndte sin beretning, bad han om, at vi sammen mindes de
bortgangne i årets løb. Alle rejste sig og afholdt et minuts
stilhed.
Derefter
påbegyndte formanden sin beretning:
Perioden Marts 2010 – Februar 2011
Jeg vil starte
med at nævne båd forsikring, som lovet på sidste generalforsamling.
Forsikrings
selskab oplyser at det er alt for dyrt at oprette kollektiv
forsikring hos dem, og henviser til den kommunale forsikring, men
dette har bestyrelsen afvist på sidste generalforsamling. Derfor er
det op til det enkelte medlem at forsikre deres båd.
En af de gode
nyheder er at politiet har opklaret sagen med afbrænding af både og
hærværk som fandt sted sidste år.
Erhardt har i den
forbindelse haft kontakt med en af gerningsmændene som var meget
ked af deres gerninger, og han har i øvrigt betalt sin del af skaden
på Erhardts båd.
Vi står med behov
for oprensning af indsejlingen, da den som altid er sandet til, og
der er nogle skader på broerne, dels på grund af meget is i vinter,
men i høj grad også fordi folk ikke ser efter deres fortøjninger, og
jeg vil kraftigt henstille til dette bliver gjort,
mange skader kan undgås hvis man holder bedre opsyn med bådene.
Foreningen er af
Miljøstyrelsen blevet pålagt at lave en affaldsplan for modtagelse
og håndtering af affald fra skibe. Vi har sendt en anmodning om
fritagelse, med henvisning til at der ikke er anløb af fremmede
både, men de har igen bedt om en affaldsplan og den har vi sendt med
en påtegning af vores to affaldsstativer.
Sidste år sagde
jeg at Dronningebroen skulle hæves, det skal den stadigvæk, men
efter at have set nærmere på hvordan den er konstrueret fandt vi ud
af, at det vil blive alt for dyrt, og den er i for god stand til
udskiftning, så beslutningen blev, at den hæves i forbindelse med
udskiftning.
Men som nævnt er
der nogle skader der skal laves, og vores huse trænger til en gang
maling m.m., så når vi får forårsvejr er der brug for nogle
hjælpende hænder.
Sidste års
fiskedag var populær, og vil blive gentaget i år, ellers er der
ingen større planer for i år.
Hans Svensson
kommenterede: At der skulle tages fat i de halvsunkne både og
affald der ligger og flyder rundt om i havnen, da dette ikke giver
noget pænt indtryk.
Formanden var
enig i en hårde kurs fremover, så havnen kan fremstå pænere.
3.
Kassereren aflægger regnskab.
Kassere Jan
Grønnegaard aflagde det reviderede regnskab for 2010.
Der var til alle
uddelt en kopi af regnskabet og man havde dermed mulighed for at
følge med i kassererens gennemgang af regnskabet.
Regnskabet
udviste et underskud på kr. 7.121,31. Årsagen til dette underskud,
skyldtes en regning på kr. 11.000,- fra kommunen vedrørende
toiletbygningen.
Kassereren gjorde
opmærksom på at der ikke var nogen restancer.
Klubhusets værdi,
bliver i 2012 nedskrevet til kr. 61.000,- mod de på nuværende
tidspunkt, kr. 80.000,-
Der blev fra,
Hans Svenssons side, stillet spørgsmål til den valgte form for at
føre regnskab.
Kassereren
begrundede valgte regnskabsform, som værende den mindst tidskrævende
og i øvrigt fuldt lovlig.
4.
Fastsættelse af indskud, bådpladsleje og kontingent.
Enighed om
uændret priser for 2012.
5.
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Niels Andersen,
Erhardt Nielsen og Jan Grønnegaard, modtog alle genvalg.
Alle blev
enstemmigt genvalgt.
6.
Valg af bestyrelsessuppleant.
Carsten Nielsen
foreslog om en anden ville overtage hans post, men da dette ikke var
tilfældet, modtog han genvalg og blev enstemmigt genvalgt.
7.
Valg af revisor.
Poul Aksel Munk
Eriksen modtog genvalg og blev genvalgt enstemmigt.
8.
Valg af revisorsuppleant.
Henrik Jespersen
modtog genvalg og blev enstemmigt genvalgt.
9.
Indkomne forslag.
Torben Larsen
havde indsendt 2 spareforslag.
Forslag 1: For
æresmedlem skal der fritages for kontingent, men ikke bådpladsleje,
så vil det være ens for alle medlemmer.
Formanden mente,
at hvis begrebet æresmedlem skulle have nogen betydning, måtte det
også gælde fritagelse af bådpladsleje. I øvrigt var det et
bestyrelsesanliggende, at tildele denne ære til et medlem. Derfor
ingen videre behandling.
Forslag 2:
Nedlæggelse af klubhusbestyrer stillingen, da denne primært havde
til formål, at rengøre og vedligeholde foreningens toiletter. Da
disse funktioner er overtaget af BRK. Finder Torben Larsen ikke der
er belæg for denne stilling.
Bent Lund
forklarede, at ”stillingen” siden 2009 havde været uden honorar.
Klubhusbestyrer
stillingen indebærer ( vederlagsfrit ) driften af klubhuset, blandt
andet, at der er gas, øl og vand.
Torben Larsen,
fandt ovenstående forklaring tilfredsstillende. Derfor ingen videre
behandling.
10.
Eventuelt.
Torben Larsen
informerede om følgende:
Åfredningsregler
var der kommet nogle ændringer til, men ingen der påvirkede området
ved Boderne.
Reglerne for
fiskegarn er blevet forenklet, nu må et garn have en maksimal længde
på 115 meter.
Carsten Nielsen
spurgte til hvornår vaterlister blev repareret.
Erhardt svarede,
at det kunne gøres på en formiddag når vi var en 7-8 mand.
Bent tilføjede,
at fremtidige reparationer af vaterlister, bliver udført med
gennemgående bolte, da de derved får en bedre styrke.
Erhardt havde en
god nyhed: Den efterfølgende dag ville der blive opgravet i
sejlrenden, dette er godt da der i øjeblikket er der rigtigt mange
laks uden for havnen.
Der var lidt snak
om bundmaling, da brug af ulovlig bundmaling kan forurene havnen, så
en oprensning ville kunne blive en økonomisk uoverskuelig sag.
Der henstilles
til kun at bruge lovlig bundmaling, spørg eventuelt der hvor der
købes bundmaling.
Sidste års
fiskedag havde været en god og hyggelig oplevelse, og vil blive
gentaget Fredag d. 20-05 fra kl. 7:00 til 13:00.
Der blev spurgt
til hvorfor regnskab ikke var fremsendt sammen med opkrævning.
Kassereren
begrunde det med, at det tidsmæssigt ville være svært at få
regnskabet gjort færdigt, så det kunne fremsendes med opkrævninger.
Der var forslag
om at bruge e – mail fremover, da dette ville kunne spare en del
porto og rigtig meget tid.
Der blev
indsamlet e – mail adresser fra de fremmødte medlemmer, da det er
hensigten, på sigt, at bruge elektronisk post.
Dirigenten
erklærede generalforsamlingen for hævet og takkede for god ro og
orden
___________________________ ___________________________________
Generalforsamlingen blev hævet ca. kl. 20:10, hvorefter der blev
budt på smørrebrød og kaffe i meget hyggelige omgivelser.
________________________
_________________________
Allan Kofoed –
dirigent Søren Østergaard
Hansen – ref.
|